Selvomsorg – ugekalender

Når vi er blevet skilt eller går igennem et svært breakup, så kan vi godt komme til at glemme at være kærlige og omsorgsfulde over for os selv. Fordi vi er stressede og i overlevelses-mode. Men derfor er det faktisk ENDNU vigtigere at huske på i en periode med stress, sorg og alle mulige andre svære følelser. For de følelser dræner vores energi.

Derfor har jeg lavet denne selvomsorgs-ugekalender, som du kan printe ud og hænge op på køleskabet.

Så du husker at:

  • Komme ud i naturen og få noget dagslys. Naturen og lyset er healende for hele dit system
  • Få noget bevægelse i kroppen. En gåtur, løbetur, lidt yoga eller dans hjemme på stuegulvet osv. Når vi bruger kroppen kommer vi hurtigere igennem svære følelser.
  • Forkæle dig selv med noget sundt og nærende mad, noget god chokolade, en gang massage, et varmt bad, en meditation, en lang snak med en veninde eller hvad det nu kan være, der føles som selvforkælelse for dig. I et breakup har du mistet noget, eller noget er blevet taget fra dig, så giv dig selv noget selvforkælelse hver dag.
  • Tale kærligt til dig selv! Din indre dialog har stor betydning for, hvor hurtigt du kommer dig over skilsmissen eller dit breakup. Så vær obs på, om du taler pænt til dig selv hver dag.

© 2022 Ladybosses.dk