Version 7, 25.10.2026

Forretningsbetingelser

1. Gyldighed

Disse forretningsbetingelser gælder, når du køber ydelser eller produkter under Cat's Ladybosses®, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Alle ydelser, forløb og produkter leveres af: Female Go-Getters ApS, Store Kongensgade 100, 6. 3., 1264 København K, CVR 43352989. Mail: ladyboss@ladybosses.dk.

Ydelserne udføres af Catrine Rasmussen.

2. Ydelserne

  • Skilsmisse Bootcamp: Et 4 måneders skræddersyet 1:1 VIP-forløb med Ladyboss-metoden®. Forløbet foregår online, men enkelte sessioner kan efter aftale holdes ved et fysisk møde.
  • Bliss-behandling: En kropsbehandling, der hjælper med at slippe uro og tankemylder. Behandlingen foregår i Holte.
  • Foredrag og workshops: Efter aftale, fysisk eller online.
  • Gratis tilbud: Gratis samtale, webinar, e-bog, meditationer og ugekalender. De gratis tilbud er ikke omfattet af afsnit 4 til 6.

3. Bestilling

Skilsmisse Bootcamp bestilles efter en gratis samtale med Catrine Rasmussen. Du får en bekræftelse på mail med datoforslag til første session.

Bliss-behandling bestilles på ladyboss@ladybosses.dk.

Foredrag og workshops aftales direkte med Catrine Rasmussen. Du får en bekræftelse på mail.

4. Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner (DKK) inklusive moms.

Du betaler via faktura fra Female Go-Getters ApS eller via et betalingslink. Bankoplysninger står på fakturaen.

Betalingen skal ske, når aftalen er indgået, medmindre andet er aftalt. Et forløb eller en session går først i gang, når betalingen er modtaget. Betaler du senere end 8 dage efter fakturadatoen, opkræves et rykkergebyr på 100 kr.

Skilsmisse Bootcamp kan betales i rater mod et gebyr. Første rate betales før forløbet starter. Aftalen om det fulde forløb er bindende, også ved ratebetaling.

5. Fortrydelsesret

Køber du som privatperson via mail, telefon eller online, har du 14 dages fortrydelsesret efter aftalens indgåelse.

Vil du fortryde, skal du sende en mail til ladyboss@ladybosses.dk inden for de 14 dage.

Beder du om, at forløbet eller behandlingen starter inden for de 14 dage, betaler du for den del, der allerede er leveret, hvis du fortryder. Når ydelsen er leveret fuldt ud, bortfalder fortrydelsesretten.

6. Afholdelse, ændringer og aflysninger

Sessioner og behandlinger holdes på de aftalte tidspunkter. Du er selv ansvarlig for at være til stede, og for at have en stabil telefon- eller internetforbindelse, hvis sessionen foregår online.

1:1-sessioner varer 60 til 90 minutter, medmindre andet er aftalt. En Bliss-behandling varer 45 minutter, plus 15 minutters samtale før behandlingen.

Når du flytter eller aflyser

Du kan flytte en session eller behandling indtil 24 timer før. Aflyser du senere, har du ikke ret til en erstatningssession, medmindre andet er aftalt.

Ved alvorlig sygdom eller force majeure kan en session altid flyttes.

Skilsmisse Bootcamp skal være afsluttet senest 6 måneder efter startdatoen, medmindre andet er aftalt.

Foredrag og workshops kan afmeldes indtil en måned før for fuld refusion. Derefter refunderes beløbet ikke, men du kan give din plads til en anden.

Når vi flytter eller aflyser

Skal vi ændre en aftale, får du besked mindst 24 timer før.

Aflyser vi en session på grund af sygdom eller force majeure, aftaler vi en ny tid hurtigst muligt. En fysisk session kan i særlige tilfælde holdes online i stedet.

Aflyser vi et helt forløb, får du den del af beløbet retur, som svarer til det, du ikke har fået leveret. Aflyser vi et foredrag eller en workshop, får du hele beløbet retur.

7. Kontakt mellem sessionerne

På Skilsmisse Bootcamp kan du skrive til ladyboss@ladybosses.dk mellem sessionerne. Du kan sende op til 3 mails om ugen, medmindre andet er aftalt. Du får svar inden for 24 timer på hverdage.

Tidligere kunder kan købe mail-coaching efter endt forløb. Hver mail med svar koster 450 kr. Når svaret er sendt, er ydelsen leveret, og der er ikke fortrydelsesret.

8. Fortrolighed

Alt, hvad du fortæller, og alt materiale, du deler, behandles fortroligt og sikkert. Vi deler ikke dine oplysninger med andre. Læs mere i vores cookie- og privatlivspolitik.

9. Ophavsret

Materialer, du får udleveret i trykt eller digital form, er beskyttet af ophavsret og ejes af Female Go-Getters ApS. De må kun bruges privat, under og efter dit forløb. De må ikke kopieres, deles eller sendes videre uden skriftligt samtykke.

10. Ansvar

Forløb, sessioner og behandlinger er ikke lægelig eller psykologisk udredning eller behandling. De kan ikke erstatte kontakt med egen læge, psykiater eller psykolog ved fx depression, angst eller selvmordstanker.

Female Go-Getters ApS og Catrine Rasmussen er ikke ansvarlige for indirekte skade eller tab. Ansvaret for direkte skade og tab kan ikke overstige det beløb, du har betalt for den pågældende ydelse.

11. Klage

Har du en klage, så skriv til ladyboss@ladybosses.dk. Vi finder altid helst en løsning sammen med dig.

Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.naevneneshus.dk.

12. Ændringer

Female Go-Getters ApS kan ændre disse forretningsbetingelser. Ændringerne gælder ikke for aftaler, der allerede er indgået.

13. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Uenighed afgøres ved Københavns Byret, medmindre andet følger af ufravigelige regler om forbrugeraftaler.